Langt de fleste af vores projekter er politiske – næsten altruistiske. Det er bestemt ikke fordi, vi har noget imod at være kommercielle eller er bange for penge. Vi ender bare ofte med at arbejde for børns trivsel eller for styrkelsen af oversete uddannelser. 

Vi er ikke stolte af, at det er os, der har nedlagt det danske Uber, men til gengæld har vi opfundet Verdens Vildeste Brobyggere og fået 150 kommunale topfolk til at se spørgsmålet om børns trivsel fra nye vinkler – gennem forhindringsbaner og gæt og grimasser på tysk.

Vi tror på, at leg fremmer forståelsen, og at en konference ikke behøver at være kedelig for at være oplysende. Vi tænker helt klart for meget over tingene, men i visse sammenhænge kan det være en fordel. 

Vi har alle sammen bullshit-allergi og kan ikke leve med at aflevere en opgave, som pakker manglende viden ind i floskler. Generelt gør vi tingene på vores egen humanistiske måde i stedet for at bruge ord som “KPI”, “value proposition” og “USP”.

Flere af vores projekter har vokset sig så store og stærke, at de er blevet til deres egne virksomheder. De er dog stadig en del af vores kontor og fællesskab. Vi er 45 mennesker i alt, som møder ind på adressen. De af os, der ikke arbejder hos MUST, arbejder for Render (et content automation software firma), Road Code (et gamificeret univers dedikeret til professionel cykelsport) og Chess Champs (et web3-univers med verdens bedste skakspillere). Når vi er på arbejde, er vi alle kolleger, og vi arbejder ofte sammen på kryds og på tværs af virksomheder og projekter. Vi deler også både frokostordning, finans- og HR-afdeling og fredagsbar.

Michael Jeppesen er vores chef. Han er opfindsom, flink og helt ekstremt ærlig. Han mener, at verden er et fucked up sted, så vi kan lige så godt tage på arbejde og have det sjovt. Selvom han er chefen, gør han meget for at slippe for at være det. Derfor er vi fælles om at træffe vigtige beslutninger og bestemme ting og sager. Chefrollen går faktisk officielt på runde; hver anden måned trækker vi lod om den blandt vores navne i en margretheskål.

Michael har ansat os, fordi vi er afsindigt dygtige. Og fordi vi er enige med ham i, at verden er fucked up. Vi bliver ved med at dukke op på kontoret, fordi vores arbejde af og til bidrager til at gøre den sjovere, pænere og mere retfærdig.