Kampen om kvalitetskød

År: 2018

Kunde: DFDS

MUST leverede: Idé, kampagne og event

Udskæringer og bøftyper står øverst på dagsordenen, når Oslobåden er vært for den tilbagevendende konkurrence, hvor stjernekokke og madentusiaster kårer Årets Bøf.
260917_TheBeef_nedklip_05_colorgrade.00_01_55_22.Still006.jpg

DFDS

Kåring af Årets Bøf

MUST fik en udfordring fra DFDS: Kødelskere og bøfnørder skal også tænke på Oslobåden, når de vil sætte tænderne i et godt stykke kød. MUST tog afsæt i indsigten om, at vi spiser mindre kød, men af højere kvalitet. Samtidig sluger vi tips og råd fra stjernekokke og kendte madeksperter råt.

Derfor udviklede vi native kampagnen The Beef, som kulminerede i kåringen af Årets Bøf i restauranten Explorers Steakhouse om bord på Oslobåden. Her udvælger, nominerer og kårer en jury bestående af en række norske og danske stjernekokke, slagtere og TV-personligheder de bøffer, der dyster om titlen som årets bedste udskæring eller bøfrace. Forbrugerne kan kigge mestrene over skulderen og samtidig hente inspiration til valget af deres egen bøf næste gang, de står hos slagteren eller i supermarkedet.

Via de etablerede medier opnåede kampagnecontentet en troværdighed, som resulterede i tusindvis af læsere og seere og uafhængig mediedækning fra bl.a. TV2 Lorry og P4. Juryens medlemmer udfyldte rollerne som eksperter i artiklerne og videoerne, ligesom den samlede jury blev præsenteret op til og ved selve kåringen af Årets Bøf. Dette bidrog samlet set til, at content fra selve eventet blev troværdigt og relevant.

The Beef er en årligt tilbagevendende begivenhed, som finder sted i starten af oktober. Årets Bøf var i 2016 nyretappen, mens Årets Bøf i 2017 blev kødracen Dansk Limousinekvæg.

mockup_berlingske_plain.jpg
mockup_clean.jpg
MLB_AaretsBoef2016_20161006_12-55-17_0358_2.jpg
Årets Bøf 2016 kåres på Oslofærgen, DFDS Seaways torsdag den 6. oktober 2016. Juryen bestod af toneangivende fagfolk inden for gastronomi, forskning og madjournalistik. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, madskribent Jane Faerber, køkkenchef på MASH Dan G. Christiansen, ernæringsekspert Ina Clausen, Jens Slagter og køkkenchefer Anders Kirkeby og Brian Blixt Jacobsen. Derudover var der foredrag ved Hisato Hamada, Hannah Grant, Alex Fristot og Pierre Cacheux.

Resultat

The Beef var en opfølgning på ”vi elsker jo buffeter”-kampagnen, som opbyggede et publikum, der fandt content fra DFDS relevant. Kampagnen fik over 100.000 sidevisninger på netaviserne alene. Læserne brugte 18 procent længere tid på MUSTs native artikler (2:39 minutter) end på Berlingskes redaktionelle indhold (2.15 minutter) på Berlingske.dk i første halvår af 2016. 40 procent af Politikens brugere kan huske at have set content fra DFDS på Politiken.dk. Kampagnens videoer er blev set til ende 92 procent af de gange, de er blevet afspillet af brugerne.

Effekten af den massive eksponering kunne ifølge jurymedlem Jens Slagter fra Slagteren på Kultorvet spores direkte til slagterforretningerne landet over, hvor der var en markant større efterspørgsel på nyretapper efter kåringen sidste år. Alene hos Slagteren på Kultorvet fordobledes salget af nyretapper i perioden efter kampagnen. Der har derudover været udsolgt i Explorers Steakhouse restauranterne om bord på Oslobåden hver dag siden eventet i 2016.

I en meningsmåling foretaget efter kampagnen blandt sejlende med Oslobåden, er det nu 60 procent af brugerne, der forbinder Oslobådens restauranter med kvalitet mod 38 procent før. Kampagnen har endda påvirket andre dele af DFDS’ produkter; både underholdningen om bord, kahytterne og taxfree-shoppen bliver alle opfattet som værende af højere kvalitet end før kampagnens start.

mockup_statestik2.jpg