Dansk kreativitet til verdens undsætning

År: 2018

Kunde: Producentforeningen

MUST leverede: Analyse og kernefortælling

Producentforeningens medlemmer har noget helt særligt at tilbyde verden. Derfor skal et stærkere fællesskab blandt de danske spil-, film-, tv- og animationsproducenter gøre det lettere at gå en internationalt orienteret fremtid i møde.

Producentforeningen

Formater bliver til universer

Den danske film- og spilindustri opfattes i høj grad som separate erhverv. Men producenterne bag den danske visuelle industri kan drage nytte af hinanden i en fremtid, hvor formater bliver universer, som skal fungere på flere forskellige platforme.

Et stærkt samarbejde og fællesskab er ikke alene fordelagtigt, men bliver også nødvendigt, hvis den danske kreativitet i stigende grad skal nå udover landegrænsen. Derfor lavede MUST en analyse af brancherne, fandt forskelle og fællestræk og skabte en kernefortælling, der lagde grundstenen i et stærkere fællesskab.

Fortællingen omfavner den kulturelle og samfundsmæssige værdi, brancherne skaber og indkapsler deres bidrag til Danmark og til verden. Som producenterne bag det, der optager forbrugernes tid, er de med til at flytte holdninger, produkter og mennesker.

Danmark har noget ganske særligt at tilbyde til omverdenen: Vi er et tillidsbaseret samfund med en stærk demokratisk tradition, som afspejler sig i indholdet. Derfor er Producentforeningens medlemmer en vigtig eksportør af værdier, som verden er i underskud af.

Analysen er foretaget på baggrund af en lang række interviews med branchens nøglepersoner. Tilsammen har de været med til at definere den danske visuelle industris særlige kendetegn, og kernefortællingen udgør summen af deres udsagn.

MUST arbejder for at fortællingen slår rødder blandt Producentforeningens medlemmer, så den vækker genklang og skaber samhørighed blandt alle. Aktiveringen af kernefortællingen sker gennem oplæg og workshops.