Børn og voksne blomstrer i Bibelbæltet

År: 2018

Kunde: Real Dania

MUST leverede: Idé, casting og produktion

Ringkøbing er langt bedre end sit rygte. Real Dania opfører en ny naturbydel ved Ringkøbing Fjord, som skaber rammen om det gode familieliv.
Screenshot 2019-04-26 at 14.58.09 copy.jpg

Real Dania

En ny naturbydel

Vi bad tre familier om at tilbringe en weekend ved Ringkøbing Fjord, hvor Real Dania er ved at opføre en ny naturbydel. Formålet er at få familierne til at sætte ord på, hvad naturen kan gøre ved os som mennesker. Derfor opstillede MUST rammerne, og lod familiernes tanker, ord og reaktioner styre resten. Det er blevet til en kampagnefilm om deres fælles oplevelse.

Under optagelserne var bydelen stadig kun et tomt stykke jord, og udfordringen var derfor at markedsføre et boligområde, som endnu ikke eksisterede. Ringkøbing K etableres i naturrige omgivelser, hvor luften er ren, og der er ro og plads til at leve livet sammen med familien. Som beboer i bydelen vil det være omgivelserne, man vælger til, og derfor blev det også omdrejningspunktet for filmen.

Kampagnefilmen er et eksempel på, hvordan MUST bruger indsigter i målgruppen til storytelling i markedsføringen. Det flytter fokus fra produkt til modtager ved at skabe identitet og genkendelighed i og omkring produktet. Det skaber samtidig grobund for længerevarende videoformater i en tid, hvor forbrugernes opmærksomhed ellers er flygtig. Du kan læse mere om fordelene ved længere videoformater i denneartikel fra Dansk Markedsføring, som tager afsæt i selv samme kampagne.

Kampagnen er blevet til i samarbejde med mediebureauet Carat.

Kampagnefilmen er et eksempel på, hvordan MUST bruger indsigter i målgruppen til storytelling i markedsføringen.

Resultat

Filmen er blevet set til ende af mere end 16 pct. af seerne, og kendskabet til den nye bydel er steget fra fem til 14 pct. Tilmed er interessen for at vide mere om området steget med 26 pct.