Junior salgskonsulent

Hos MUST vil vi flytte grænserne for eksekvering og tilstedeværelse på tværs af alle kanaler. Vi arbejder vi ud fra en filosofi om at automatisere marketingaktiviteter og derved frigive ressourcer til mere engagerende indhold.

Render - Dynamic Experience Platform

Vi har udviklet og lanceret Render, en revolutionerende ny Marketing Automation–løsning, som skal hjælpe brands i hele verden med at blive mere relevante og kontekstuelle, og samtidig effektivisere marketingindsatsen mod bedre ROI. Produktionsomkostninger og time-to-market har indtil nu været de to primære barrierer for at sætte strøm til omnichannel-drømmen. De barrierer fjerner Render.

Render skaber sammenhæng mellem de fysiske, virtuelle og digitale kontaktpunkter. Platformen samler data fra brandet og annonceplatforme for at automatisere og distribuere budskaber og oplevelser i en skala og hastighed ikke set før.

Render er afprøvet i markedet og implementeret hos en række større danske virksomheder med vidt forskellige value drivers og har allerede vundet priser ved bl.a. Danish Digital Award og Rambuk. Efter et par år i sandkassen er Render nu klar til at indtage Norden, Europa og det globale marked og er i forhandlinger om internationale partnerskaber.

Du er lærenem og initiativrig

MUST og Render leder efter en junior salgskonsulent med en vindende personlighed. Du besidder et stort drive, skarpt hoved og lyst til at arbejde og udvikle dig inden for markedsføring og digitale værktøjer.
Du arbejder metodisk, er lærenem og brænder for teknologier og den værdi de kan skabe for brands.
Samtidig er du naturlig interesseret i kommerciel succes og markedsudvikling.
I stillingen bakkes du op af en stærk salgsorganisation og en række dygtige specialister med flair for forretningsudvikling, teknologi og kommunikation.
Der vil være rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt - og vokse i ansvarsområde.
Som juniorkonsulent bliver du første bølge i salgsaktiviteterne med en understøttende funktion til seniorkonsulenterne.
Du er ansvarlig for at identificere industrier og konkrete emner, skabe initial kontakt og afdække og afgrænse muligheder og den videre indsats. I dagligdagen er du ikke alene, men vil indgå i et team med Seniorkonsulent og Seniorspecialist. Sammen er det jeres ansvar at eksekvere på den go-to-market strategi og område I repræsenterer.

Hvem er du:

  • En brændende lyst til at arbejde med og dygtiggøre sig indenfor et af de mest interessante globale megatrends lige nu; Marketing Automation.
  • Du har god forretnings- og marketingforståelse.
  • Du er nem at holde af, pragmatisk og altid løsningsorienteret.
  • Du har et naturligt drive og ansvarsfølelse.
  • Du kender office-pakken rigtig godt og er ikke bange for regneark.
  • Du er digital native eller interesseret i nye teknologier og markedstendenser.
  • Du er forholdsvist nystartet i en lignende stilling, men søger nye udfordringer.
  • Eller, du er i gang med en relevant videregående uddannelse og ved at afslutte den.
  • Du taler og skriver som minimum flydende dansk og engelsk.
  • Det er en stor fordel, hvis du mestrer et tredje sprog også. Eksempelvis tysk, spansk, svensk eller norsk.

Hvad tilbyder vi

MUST er en uformel arbejdsplads og et mix af mange forskellige specialister fra filosoffer til AI specialister. Vi er drevet af nysgerrighed for det skæve og går sjældent den lige vej i jagten på succes. Du vil i rollen få en stor grad af frihed, men også et stort ansvar. Kontoret har både yngre og senior folk som alle er gode til at feste også. Stillingen belønnes efter kompetence og du indgår i vores salgsteam med reference til Client Partner, Thomas Sofienberg.

Er du interesseret efter at høre mere og lyder det som noget for dig, så send ansøgning og CV til, Thomas Sofienberg:

job@mu.st

Læs evt. mere om Render her: https://mu.st/render/

Alle henvendelser behandles fortroligt.