Verdens Vildeste Brobyggere

Agora-event – Idé, koncept, visuel identitet, strategi, fundraising, PR og kommunikation, organisering og eksekvering
Foreningen VVB i samarbejde m. Rambøll, COWI m.fl.
Med en erhvervsuddannelse i ryggen kan man udrede fantastiske ting. Desværre ved alt for mange alt for lidt om de muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Dem kan man blive klogere på til Verdens Vildeste Brobyggere, hvor vi samler en masse dygtige fagligheder, som giver alt, hvad de har, når de bygger broer på rekordtid.

Verdens Vildeste Brobyggere (VVB) er Danmarks første brobygningskonkurrence. Her dyster 45 unge fra 12 forskellige faggrupper om at bygge spektakulære broer på tid over en kanal i en by et sted i Danmark. Det handler om fællesskab, faglighed og godt håndværk – og om at have det mega vildt.

Konkurrencen afvikles over en dag, som ud over nervepirrende live brobygning byder på kaffe- og madboder, livemusik og gode råd til unge, der overvejer en karriere i industri eller byggeri.

Siden VVB var en spæd idé på MUST-kontoret en formiddag i 2020, er projektet vokset på rekordtid. I dag har den årlige konkurrence flere tusinde besøgende, en velfungerende organisation og en stor partnerkreds med alle de vigtigste interessenter på området.

No items found.