Plot: Deleøkonomisk parkering

MUST har givet form til et nyt deleøkonomisk fælleskab, som skal lette frustrationerne for Københavns bilister.

Plot er et nyt parkeringsfællesskab, som kommer hovedstadens kaotiske parkeringsforhold til undsætning. Københavnske parkeringspladser dækker langt fra Københavns enorme behov, og derfor baserer Plot sig på en deleøkonomisk tankegang, hvor vi udnytter ressourcerne på en smartere måde. Sammen kan parkering både blive nemmere, billigere og hurtigere.

MUST har været med til at gøre forretningsidé til virkelighed allerede fra den spæde start. MUST har fokuseret på at gøre Plot til et tilbud, der står i kontrast til det eksisterende marked. I forvejen er det ikke alene udfordrende at finde en parkeringsplads, det er også dyrt. Plot er blevet mere end bare parkering – det er blevet en del af den moderne, deleøkonomiske livsstil til gavn for både parkeringsgæst og parkeringsvært.

For parkeringsgæsten er Plot et billigt alternativ, der tilbyder p-pladser, som ellers kun er forbeholdt private. Som vært stiller man sin private parkeringsplads eller -areal til rådighed i det tidsrum, man ikke selv har brug for pladsen. Uanset om man er privatperson eller virksomhed, kan man blive parkeringsvært. Når man stiller sin parkeringsplads til rådighed, giver man gæster mulighed for at leje pladsen. Dermed får værterne en økonomisk gevinst, samtidig med at man gør livet lidt lettere for en anden billist.

Plot blev lanceret i november 2018, og dækker i første omgang København. På sigt kan du også bruge Plot i andre store byer. Du kan blive en del af parkeringsfællesskabet her eller gennem app’en Plot Park.

Læs mere om iværksætterne bag Plot i denne artikel fra Berlingske.

MUST leverede
MUST har leveret en bred vifte af produkter til Plot. Bl.a. står MUST bag Plots kommunikationsstrategi, visuelle identitet, udvikling af hjemmeside og app, foto- og videoproduktion til markedsføring og PR-materiale.