Folkemødet: Mad & Meninger

MUST står bag Folkemødets nye madområde, Mad & Meninger. Derfor var der natur- og fødevarepolitik på tallerkenen, da MUST i 2018 bød indenfor i teltet til debat om mad, landbrug og forbrug.

Hvem skal ædes for at kunne reddes? Hvordan bliver madspild til Michelin? Og hvad stiller vi egentlig op, den dag zombierne kommer?

Dette var bare nogle af de spørgsmål, som blev besvaret og debatteret på scenen. På tre dage og 13 events tiltrak Mad & Meninger flere tusind gæster, som hver dag fyldte teltet. Gæsterne kunne se, lytte, smage og prøve. På scenen var der besøg af madeksperter, -anmeldere og -entusiaster, samt prominente deltagere som fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, Rane Willerslev og Prinsesse Marie.

Mad & Meninger forvandler den hyggelige Kampeløkke Havn i Allinge til et område med spektakulære events og debatter, hvor maden og naturen sætter dagsordenen. MUST sætter konkrete politiske emner i spil, der relaterer til fødevarer, klima, bæredygtighed og landbrug. Formålet er at knytte bånd mellem forbrugeren, landbruget, naturen og politikeren ved at øge bevidstheden om fødevarer, udsigter, pesticider, fauna og dyr.

Programmet var udarbejdet i samarbejde med Frank Ericsen, kendt fra Bonderøven, som desuden agerede vært og moderator under flere debatter.

Se hele programmet her

Resultat
Mad & Meninger satte en dagsorden som et nyt og velbesøgt område på Folkemødet og havde dagligt flere tusind gæster.

MUST leverede
Idé, koncept og udførsel