DFDS sætter kursen mod Michelin-stjerne

Oslobåden bliver ofte associeret med buffet, fiskefilet og remulade. Den tid er slut. Stjernekokke skal forvandle en af Oslobådens restauranter til en gastronomisk oplevelse i verdensklasse.

Forestil dig at følge offentliggørelsen af Michelinguiden. De nævner i flæng: Noma. Geranium. Kong Hans Kælder og… Oslobåden!

Tanken kan synes fjern, og rejsen dertil er i gang. Midt i børnefamilier og buffet er drømmen om en dag at få besøg af Michelininspektørerne vakt til live. Oslobåden har hyret Michelinkok Søren Westh, der sammen med sit team skal revolutionere Oslobådens Restaurant Maco Polo. Restauranten skal have ny menu, nyt navn, ny chefkok, et nyt madmanifest, og kokkene skal opkvalificeres. MUST har produceret fem TV-episoder, som følger rejsen mod stjernen. Serien dokumenterer den gradvise forvandling fra Restaurant Marco Polo til Restaurant Sjø frem mod genåbningen i maj 2018.

Se hele rejsen her

Resultat

Oslobådens gæster har taget godt imod Restaurant Sjø, der er gourmetrestaurantens nye navn, som dagligt har fulde huse. Tilfredsheden er steget markant blandt restaurantens gæster, hvor 80-90 pct. af de besøgende kategoriserer deres visit som enten meget tilfredsstillende eller ekstremt tilfredsstillende. Denne vurdering forholder sig stabil over tid.

Restaurant Sjø har fået positiv omtale i både landsdækkende og lokale medier og blandt madbloggere. Søren Frank, Berlingskes madanmelder, giver Sjø en flot firestjernet anmeldelse. Ikke kun Oslobådens danske gæster har taget vel imod den nye restaurant, også norske Dagbladet belønner Sjø med en femstjernet anmeldelse.

Målsætningen var, at serien ”Rejsen mod Stjernen” blev set mindst 500.000 gange, hvilket er opnået. Samtidig er serien nomineret til Native Advertising Awards 2018 i kategorien Best Series of Sponsored Videos.

MUST leverede

MUST har udviklet idé, strategi, filmproduktion og et content-univers, der dokumenterer rederiets rejse mod den eftertragtede stjerne, fra start til slut.

Universet bliver foldet ud på MetroXpressBT og Berlingske